Hvordan stopper jeg mit spædbarns gråd? Eller mit større barns? Tager mit barn skade af, at jeg nogle gange råber? Kan de dog ikke opføre sig ordentligt? Hvorfor hører de ikke efter? Hvordan sætter jeg grænser? Og hvilke? Hvordan undgår jeg at komme til at gentage de mønstre, jeg engang lovede mig selv, at mine børn aldrig skulle udsættes for? Hvorfor vil de ikke sove!!!? Hvilke konflikter skal jeg tage – og hvordan?

Kan det læres? Ja!

Vi spørger os selv: Hvad har mit barn brug for fra mig? Vi kan føle, at vi mangler en vejviser eller en brugsanvisning. I virkeligheden er svaret så enkelt at det kan virke usandsynligt. For svaret er, at barnet er brugsanvisningen. Hvordan det? Du spørger måske dig selv:

Hvor tidligt skal man have mobil – og tablet? Hvor meget skærm-tid? Er forhandlinger godt eller skidt? Hvad nu, hvis jeg ikke er enig med mit barns pædagoger/lærere? Hvis mit barn har problemer, hvordan finder jeg så ud af, om der er noget, vi skal lave om på derhjemme, eller om mit barn har brug for en anden slags hjælp?

OK. Mange spørgsmål…

Jeg arbejder hver dag med at give forældre indsigt og forståelse for hvordan de kan træffe valg og føle sig mere sikre, når de skal finde vej i børneforælderhverdagen, hvor man nemt kan fare vild. Børneforælderhverdagen har gradvist formet sig som et fænomen og naturlig følge af samfundets udvikling og vilkår. Vi prioriterer vores tid sammen på en anden måde. At være børneforælder er ofte berigende, men børneforælderhverdagens ivrige fangarme kan også gøre os udmattede på få sekunder, selv på dage, hvor vi troede at vi havde masser af overskud.

Vi kommer så meget i tvivl – måske fordi vi ikke har lyst til at gentage den måde vi selv blev opdraget på. Eller vi reagerer på autopilot og gentager præcis det, vi ikke ville. Hvorfor? Det hele handler om tilknytning, og det kan man blive klogere på. Når du har lært tilknytningens sprog, så har du faktisk lært et nyt sprog. Det gør det lettere at være forælder. For det vores børn har brug for er faktisk lige foran øjnene af os. Børnene er nemlig brugsanvisningen. Vi er væk fra hinanden mange timer om dagen, og behovet for tilknytning og tryghed aktiveres, når vi mødes igen. Vi er typisk optaget af at få det bedste ud af den sparsomme tid vi har sammen. Vi vil gerne hygge os, snakke, slappe af, lege og tanke op. Hjemmet er vores sikre base, og derfor er hjemmet også skueplads for følelser, længsler, trængsler og frustrationer. For skal de børn fylde … det hele!?? Nej. Det skal de selvfølgelig ikke. Det kommer jeg tilbage til. Og vigtigt at forstå er, at vi alle faktisk bliver en lille smule “børn”, når vi kommer hjem i vores hule. Både børn og voksne. Sådan er det, og sådan skal det også være. Det er der ikke noget forkert i. Det kan bare føles sådan.

Den metode jeg arbejder med lærer dig at se dine børns adfærd som udtryk for underliggende behov. Når du kan se og forstå dine børns behov klart uden at være farvet af skyld, uro, irritation, dårlig samvittighed, eller gamle ukonstruktive mønstre, bliver forholdet mellem dig og dit barn mere enkelt. Du lærer at se dig selv som redskab og du lærer at se dig selv udefra. Når du kan se dig selv udefra, kan du bedre forstå dine børn indefra. Fra denne position har du som forælder et langt større overblik. Dette overblik gør det lettere at sætte grænser og rammer op for samspillet, så du får plads til dig selv og lov til at være voksen. At balancere skyldfølelse, følelsen af at være egoistisk og tage sig af egne behov på den ene side, og på den anden side være en god nok forælder. Det kan være så svær en manøvre, at balancen mellem barn og forælder umærkbart, men sikkert skubbes på afgrundskurs. Resultatet bliver pylrede børn, ængstelige børn, børn der ikke kan samarbejde, eller børn der aldrig rigtig synes at være tilfredse.

Ved at blive klogere på hvad tilknytning er og hvad tilknytning ‘gør’ ved os mennesker, kan du begynde at træffe valg der med tiden former det familieliv du allerhelst vil have. Den forandring du ønsker at se i din familie skal med andre ord komme fra dig selv, og det vil den gøre, i takt med at du selv ændrer dig.

Med min baggrund som psykolog og familierådgiver i Københavns Kommune har jeg hjulpet mange familier, børn og unge mennesker med at finde de allerbedste veje for dem at gå – når livet trykker. For det gør livet. Det er naturligt. Men ikke nødvendigvis nemt. Jeg forsøger selv, hver eneste dag, at få det bedste frem i mig selv og give mine børn og andre vigtige nære den tryghed og støtte de har brug for. Vi ved i dag, at børn føler sig trygge, når de har et mere modent nervesystem, som de kan læne sig ind i. Kvaliteten af vores nære relationer er derfor vigtige for at vi trives og udvikler os. Både som individer og i vores familie. Og den vigtigste relation du har, er altid relationen til dig selv. Når du har det godt med dig selv, har du det bedre med dem som er omkring dig.

Hvis tingene er endnu sværere:

Det kan indimellem være så svært at være os, at vi går i stå eller begynder at handle på måder vi ikke bryder os om. Smerter, søvnløshed og tristhed. Vrede, irritation og en følelse af magtesløshed. Det er alt sammen signaler fra vores krop. Det er signaler fra dig selv – til dig selv – om at noget er galt. Der er noget vi skal forholde os til. Alle oplever svære perioder fra tid til anden, og det er helt normalt. Men hvis belastningen varer ved og begynder at påvirke vores relationer og arbejdsliv, er det ikke sundt. Heldigvis er der hjælp at hente. En indsats for at blive klogere på sig selv er et selvkærligt valg, der gavner dig selv, men i høj grad også de mennesker du har omkring dig. Så kan det være en god ide at få hjælp, via individuel terapi, forældrerådgivning eller parterapi. Arbejdslivet kan også fylde. Sygdom, sorg, økonomi og andre særligt svære situationer kan opstå. Uanset hvad der fylder, så kan jeg hjælpe dig med at lære at være – med det der er. Tilknytningens sprog er dit barns sprog. Men det er også dit eget indre barns sprog, og det kan læres.

Maria-Cristina Sjöblom er autoriseret familiepsykolog (cand. psych) og certificeret traumeterapeut

Kontakt: 2843 83 12 | mail psykolog@sjoblom.dk